Case: 1 indlæg. 1.724 besøg. 276 reaktioner. 153 kommentarer.

Et tilrettelagt indlæg om Gulddreng samt den korrekte deling af det skabte ovenstående resultater. Læs her, hvad jeg gjorde.

Case: 1 indlæg. 1.724 besøg. 276 reaktioner. 153 kommentarer.
  • Marketing

Jeg har flere gange fejlet, når jeg har lavet content, som jeg håbede ville skabe lidt debat – primært grundet dårlig timing. For nyligt fik jeg så en idé, hvor timingen var god, så den greb jeg, og resultatet blev heldigvis også ganske tilfredsstillende.

1) Idéen

Første trin er jo altid at få idéen, og her fik jeg en idé der var baseret på Gulddrengs succes. Jeg vidste, at rigtig mange musikere havde et akavet forhold til hans succes, da den med stor sandsynlighed var fremprovokeret vha. store pengesummer og dygtige marketing-folk.

Min pointe gik så på, at sådan har musikbranchen været i mange år, men det er bare først nu, folk bliver opmærksomme på det – og dertil kom den konkrete idé, som var, at det var meget godt, at Gulddreng gjorde danskerne opmærksomme på, hvordan musikbranchen fungerer.

2) Den provokerende overskrift

Det læner sig en smule op af mit hadefænomen “Click Bait”, men overskriften er det absolut vigtigste værktøj for at skabe debat. I min optik handler det om at konstruere overskriften, så den provokere end smule – og pirrer læserens opmærksomhed, da den ikke afslører, præcis hvad artiklen handler om.

Et dårligt bud på min overskrift havde været:

“Gulddreng viser, hvordan musikbranchen er og altid har været”

Mit eget bud blev:

“Gulddreng er det bedste, der er sket for den danske musikbranche”

3) En velargumenteret artikel

Når man laver en lettere provokerende overskrift, er det vigtigt, at der gemmer sig en velargumenteret artikel bag. Der er ikke noget mere irriterende end at møde en artikel, der på ingen måde matcher overskriften – eller som ingen substans har.

Jeg havde heldigvis en (synes jeg selv) rigtig god pointe, så det handlede “bare” om at få det fomruleret skarpt, kort og præcist.

Du kan læse min artikel her:

Gulddreng er det bedste, der er sket for den danske musikbranche

4) Delingen

MUUV’s blog er desværre ikke så priviligeret (endnu), at vi har en stor fast gruppe læsere, så vil vi gerne have trafik på vores blogindlæg, skal der andre midler til - og det kom der selvfølgelig også med indlægget omkring Gulddreng.

Mit udgangspunkt var at dele det på Facebook, men på vores egen profil har vi heller ikke en kæmpe gruppe af følgere, så der måtte jeg tænke lidt mere kreativt. Jeg valgte at finde en række grupper, hvor jeg vidste, at der udelukkende var musikere i - da mit indlæg ville være for musikere.

Det kan godt have en “spammy” klang, når man nævner, at man begynder at dele sin artikel i forskellige grupper, men det mener jeg ikke det er - hvis det gøres ordenligt. Har man investeret mange timer i en god, veludført artikel, som man deler med en særligt udvalgt målgruppe, kan jeg ikke se noget galt i det.

Lad os få det sat i perspektiv

Artiklen starter jo med at nævne nogle performance-tal, som kan være lidt svære at forholde sig til, hvis ikke man kender vores statistik. Derfor har jeg herunder taget et billede med, hvor I kan se et print fra Google Analytics. Indlægget blev postet og delt d. 30. december 2016, og det er tydeligt, hvor markant en stigning, indlægget genererede.

Google Analytics kurve for artikel omkring Gulddreng

Den blå kurve viser vores samlede antal besøg. Den orange viser, hvor stor en andel, der kan tilskrives artiklen fra denne case.

Her kan du se min deling på Facebook:

Nedenstående er "blot" den deling, jeg foretog på selve MUUV's Facebook-side - så derfor fremgår der ikke den summerede mængde kommentarer og reaktioner - da størstedelen af disse kom på de 13 delinger, indlægget fik.

Kommentarer

Kunne du lide min artikel? Så del den her:

Del pÃ¥ Facebook Del pÃ¥ Twitter Del på Google+