4 plugins jeg ikke kan undvære, når jeg arbejder med en WordPress-løsning

Hvis du arbejder med WordPress og SEO, vil jeg anbefale dig at tjekke disse fire plugins ud – de kan nemlig hjælpe dig til tops!

4 plugins jeg ikke kan undvære, når jeg arbejder med en WordPress-løsning
  • Marketing

Når man arbejder med WordPress, findes der mange tusinde plugins, og der er også nogle sløje derude – og det kan koste dyrebar tid (og trafik), hvis man vælger forkert. Derfor har lavet en oversigt over de plugins, der gør mig kørende SEO-wise i en WordPress-løsning.

Jeg vil mene, at disse fire plugins dækker de fleste basale behov. Jeg kunne sagtens remse +20 plugins op, men man skal også være påpasselig med, hvor mange plugins man installerer – da det kan gøre websitet tungt og i værstefald usikkert.

Så her er mine fire favoritter:

Metronet Tag Manager

1. Metronet Tag Manager

Tracking er essentielt, når man skal arbejde med SEO (og online markedsføring generelt). Lige siden Google lancerede Tag Manager, har jeg været svært glad for det, og jeg vælger altid at installere min sporing gennem Tag Manager.

Metronet Tag Manager er et super simpelt plugin, hvor man kan indsætte sin Google Tag Manager-kode, hvorefter den bliver indsat på samtlige sider og indlæg.

Hent Metronet Tag Manager

Yoast SEO

2. Yoast SEO

En standard WordPress-løsning mangler nogle helt basale funktionaliteter i forhold til SEO, men det klarer Yoast. Her får du muligheden for at lave titler og beskrivelser for samtlige sider og indlæg, hvilket kan sikre at din side får optimal synlighed.

Hent Yoast SEO

Redirection

3. Redirection

Har man URL-adresser som ændres, er redirects nødvendige for at bibeholde sine hårdtoptjente placeringer. Det kan eksempelvis være, at du flytter hele dit website til ny installation eller at du blot omrokere lidt på et eksisterende.

Redirection er et simpelt system til at lave korrekte 301 Redirects, hvor du blot indtaster fra- og til-adressen i hvert sit felt.

Hent Redirection

4. W3 Total Cache

Website-hastighed er noget af det, som Google prioriterer rigtig højt. Benytter man Googles værktøj Page Speed Insights, vil de fleste med en nyopsat WordPress-installation opleve en række fejl – og en score af middel karakter (i det orange felt).

Installerer man W3 Total Cache løser den en rigtig stor del af problemerne. Det kræver ikke nogen it-kompetencer, da man blot skal lave alle deres indstillingerne inde i WordPress.

Hent W3 Total Cache

Kommentarer

Kunne du lide min artikel? Så del den her:

Del pÃ¥ Facebook Del pÃ¥ Twitter Del på Google+